Sådan fjerner du kalk på badeværelset

De fleste steder i landet indeholder vandet kalk, der med tiden vil aflejre sig på fliserne i brusenichen. Kalken kan hurtigt få selv et nyt og flot badeværelse til at se gammelt og beskidt ud.

Der er dog ingen grund til at fortvivle helt for der du kan nemt fjerne kalken igen uden at du behøves bruge giftige eller dyre rengøringsmidler.Rengøring

Fjern kalken med almindelig eddike

Helt almindelig husholdningseddike er et glimrende middel til at fjerne kalkaflejringerne med. Eddike er både billigt og ufarligt at anvende. Alt hvad du behøver at gøre er at tørre fliserne i brusenichen over med eddiken, lade syren virke lidt for derefter at skylle det hele af med bruseren.

Citronsyre eller eddikesyre til at fjerne kalk

Hvis aflejringerne af kalk ikke forsvinder med almindelig eddike kan du overveje at anvende et lidt skrappere middel. Eddikesyre eller citronsyre, som kan købes hos materialisten, i supermarkedet og i mange byggemarkeder har en lidt lavere ph-værdi, hvilket vil sige at syren er kraftigere og dermed mere effektiv til at fjerne kalkaflejringerne med. Eddikesyre og citronsyre er et mere miljørigtigt valg end mange af de rengøringsmidler der ellers kan købes i supermarkedet. Du slipper også for parfume og allergifremkaldende stoffer, der ofte findes i rengøringsmidler.

Kan mit badeværelse tåle citronsyre?

Inden du anvender syre i badeværelset skal du lige overveje hvad materialerne i badeværelset består af. Det er nemlig ikke alle materialer, der kan tåle kraftig syre.

Nogle af de materialer, der ikke kan tåle syre er:

  • Marmor og skiffer
  • Terrazzo
  • Emalierede overflader
  • Fuger

Du kan godt bruge syre på materialer som:

 

  • Fliser og klinker
  • De fleste vandhaner og armaturer
  • Brusekabiner af polystyren
  • Akryl
  • Glas
  • Granit

Almindelige fliser i et typisk badeværelse kan derfor sagtens tåle at blive afrenset med syre. Fugerne kan efter gentagne behandlinger blive opløst og det handler derfor om ikke at lade syren sidde på fliserne i længere tid en d højst nødvendigt inden der skylles af med vand.

Herunder kan du se et kort fra GEUS der viser vandets hårhed i danmark.

Vandets hårhed i danmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *