Sådan afleder du regnvand fra dit hus.

Skal du have afledt regnvand fra dit tag, eller har du problemer med vand på din grund? Så kan en faskine være en rigtig god løsning.

En faskine opsamler nemlig regnvandet og leder det direkte ned i jorden. På den måde sparer du udgiften til at koble afløbet til kloakken og undgår at overbelaste kloaksystemet ved dit hus.

En faskine er et slags vanddepot, som man graver ned i jorden, og det er en effektiv og miljøvenlig måde at aflede vand på.

Man kan sagtens selv installere sin egen faskine hvis man har fået kommunens tilladelse, men det kan klart anbefales at bruge en professionel håndværker. Det er for at sikre at der ikke kommer skader på dit hus som forsikringen ikke dækker.

Det er også vigtigt at man vedligeholder sin faskine ved at holde tag og tagrender rene for skidt og blade, ellers kan man risikere at ens faskine bliver tilstoppet og flyder over.

Så få styr på dit regnvand, ved at installere en faskine til at aflede vandet væk. Dette er især vigtigt nu hvor vi er i den kolde tid på året hvor voldsomt vejr lige pludseligt kan ramme en.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *