Skab nyt liv i dit køkken med en ny køkkenvask

Vil du gerne sætte et personligt præg på dit køkken, uden at det behøver at være den helt store renovering. Så er en ny køkkenvask et godt sted at starte. Køkkenvask er en vigtig del af køkkenet, da det er her man bruger det meste af tiden når man laver mad og skal rydde op efterfølgende. Derfor er det vigtigt at du finder en som passer bedst til dine behov. I den forbindelse skal du også tage stilling til hvordan køkkenvasken skal monteres i bordpladen. Der findes forskellige monteringsmetoder, eksempelvis ilægning og underbygning. Ilægning, er billigt og enkelt, men den hævet kant over bordpladen er svær at gøre ren og dermed uhygiejnisk. Underbygning er en lidt dyrere metode, men til gengæld så slipper du for kanten. Det er dog ikke kun funktionaliteten der er vigtig, udseendet spiller også en vigtig rolle.

Der findes køkkenvaske i mange forskellige materialer. Herunder finder du en beskrivelse af tre forskellige materialer, nemlig stål, porcelæn og granit.

Stål
Den mest klassiske er køkkenvask i rustfrit stål, som har været det mest foretrukne materiale til køkkenvaske. Den er både nem at rengøre og passer til de fleste bordpladematerialer, dog er det svært at undgå ridser på den.

Porcelæn
Porcelænsvasken er til gengæld ridsefast og har en ekstrem hård overflade som er glat og slidstærk. Denne type køkkenvask passer hovedsageligt til landkøkkener. Kvaliteten på porcelænsvaske er meget forskellig. Så hvis du vil sikre sig at det er en i god kvalitet med en stærk overflade som kan holde sig pæn i mange år, så skal du gå efter keramisk porcelæn.

Granit
Sidst men ikke mindst er der køkkenvask i støbt granit, hvilket er et af de materialer som er mest solide til køkkenvaske. Den er rengøringsvenlig og samtidig modstandsdygtig overfor ridser. Granitvasken kan tåle varmegrader helt op til cirka 280 grader og bliver heller ikke misfarvet af vin, kaffe, frugtsaft etc. Selvom materialet gør vasken meget hård, så er den stadig blød og behagelig at røre ved. Denne type køkkenvask er blevet meget populær med dens elegante og tidløse design. Den kan derfor være med til at give dit køkken et pift og gøre den moderne og unik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *